Vestre Kirkegård de sidste par måneder


Sorgen er dybere og dybere, den er om end mere smertefuld

Bogen Døden – en overlevelsesguide af Esben Kjær.

I sidste uge hørte jeg på radioen et interview med ham men fik ikke hørt den sidste del af udsendelsen, og skrev ned at den bog skulle jeg købe for meget af det han sagde, var så rigtigt – så rigtigt og jeg kan i den grad forholde mig til meget af det samme i min sorg og oplevelser fra og af omgivelserne.

Men jeg fik den ikke købt i løbet af ugen og i lørdags var jeg til Malthe og Josefines housewarming for de ældre… og her kom vi til at tale om bogen og wupti så have hun den på sin reol. En bog hun havde fået fra sit arbejde som journalistpraktikant på Kristelig Dagblad et par dage forinden. Hvor heldigt var det lige.

Nu har jeg lånt den og er mere end halvvejs igennem. Det er føles trygt at læse at andre i dyb sorg har de samme oplevelser og følelser.   

Begge sider besat


Da vi valgte gravsted var der næsten græsplæne overalt og nu her fjorten måneder senere er der mange nye gravesteder. Vinteren har budt på mange begravelser og nu er der også begravet nogen på begge sider af Jonas gravsted.  

Vinteroprydning

I begyndelsen af marts fjernede jeg de ’vinterstøvler’ den Japanske løn og Japanske ahorn var beklædt med. Endvidere røg al grandækning til storskrald. Derefter fjernede jeg mange – rigtig mange hassel dimsedutter. Nu forstår jeg bedre hvorfor der var så mange egern i efteråret. Der står en lang linje af hassel træer og de har selvfølgelig forsynet sig til deres vinterforråd. Dejligt at egernet er aktiv omkring Jonas gravsted da han var glad for dyr med samme hårfarve som ham selv.

Brolægning

De sidste marksten er lagt i dag.

Nu er al brolægning og de sidste små granitstykker er fordelt.

Kunne måske godt have brugt en anelse mere af de små stykker men tror der ryger et par husløg imellem og så passer det helt fint.

Det bliver i hvert fald ikke anderledes.

Sat er sat.


Forbarmede sig

Endelig er kuglen med husløg på kirkegården.

Nu har den stået på et lille bord på min terrasse i over fire måneder. Den var al for tung for mig selv at flytte og selvom jeg havde fået lovning på hjælp til at få den flyttet tidligere var det ikke blevet til noget.

Men Jonas søde onkel forbarmede sig over mig sidste søndag alt imens han brokkede sig over at den slet ikke var tung og rød i hovedet humpede afsted med den ’ikke’ tunge plante ud til bilen.

Jeg er rigtig taknemmelig for han fik det gjort.

Nu er den på plads og skal sunde sig lidt så husløgene langsomt breder sig til den er helt fyldt ud.

Med lidt god fantasi kan man kalde den for Jorden.

Relief og billede

Har brug for der er et billede af Jonas på hans sten og da jeg ikke har været helt tilfreds med den lille sorte lanterne som ’hus’ for hans billede er jeg gået i gang med et lidt større projekt.

Inspirationen kom sig af en bakke med hønsenet.

Så begyndte jeg at tegne ideer og er endt med at skære et stykke gasbeton som jeg primet og beklædt med de sidst småsten fra mosaikstenene. Nu venter den kun på at blive fuget.

Sidste weekend kørte jeg forbi Københavns Listefabrik for at hente en liste af eg til omkring hønsenettet. Fik lov at tage egetræ fra deres affaldscontainere og det var berigende heldigt til det relief jeg tænker der skal være bagsiden af kassen og der hvor billede af Jonas skal hænge.

Næste trin er nu også i sving. I dag har jeg skåret vandfast krydsfiner som skal forvandle bakken til en kasse. Hele molevitten har fået en gang sort træværksmaling tilsat lidt af min hjemmelavede ekstra mix som gør den stærkere.

Har indkøbt en stærk lim og mat skibslak. Tænker at hvis alt træ til sidst får x-antal gange skibslak så holder det vel min tid ud og måske lidt længere.

Går også med tanken om at køre forbi en blikkenslager og høre om det er muligt at lave en indramning kassen rundt af en tynd kobberplade. Det må jeg lige se på når de andre dele er samlet. Ellers får den en egetræsindramning som i øvrigt vil matche rigtig smukt til pyramidestolperne på gravstedet.

Billedet af Jonas får en laminering og den tynde messing glasramme bliver forseglet med en transparent silikone så der ikke kommer vand ind. Tror det bliver ok og hvis ikke må jeg finde på en ny ide.



Træer og hæk

Den Japanske ahorn springer ud meget snart.

Malthes træ, den Japanske løn er også godt på vej med de fineste og smukkeste små spirer. Han gravede selv træet ned i efteråret og da havde træet tynde hvidgrenede spidser som jeg meget gerne vil klippe af, men min tålmodighed sættes lidt på prøve da jeg har læst at hvis lønnen skal beskæres skal det ske om sommeren hvor den er fuld af fine blade og det skal helst også samtidig være tørt over en længere periode da træet ellers let kan blive ramt af svamp, og det må simpelthen ikke ske! Så selvfølgelig har jeg tålmodighed!

Rødbøgen viser spinkle tiltag på at springe ud. Kiggede nærmere på en anden bøgehæk da jeg var nervøs for at hækken ikke kom, da den blev sat under vanskelige kår i november. Men den hæk jeg kiggede på så fuldstændig magen til ud i sine knopper så jeg var beroliget, sådan da.

Nu har den fået lidt vand så sker der vel snart noget.

I morgen er det 9. april som jeg vidt jeg husker er en slags skæringsdato for bøgens udspring.

Så måske sker det i morgen.



Sempervivum og Sedum





Har placeret en ordre hos et gartneri i Tyskland på flere smukke husløg – se billeder herover.

Men jeg kommer til at afgive endnu en ordre for efterfølgende har jeg fundet planter navngivet ’Jonas’ og ’Hanne’.

Skal virkelig besinde mig, der er så mange smukke og vidunderlige husløg at vælge imellem, men jeg har fortrinsvis valgt orange farver så når alle husløgene er vokset ind i hinanden kommer til at ligne et smukt afghansk tæppe.

Det er ikke fordi der er så mange Sedum/stenurt på gravstedet, men lidt har også ret. De er smukke men jeg finder Sempervivum/husløg endnu smukkere og intet er for smukt til min smukke søns gravsted.

Mal på sten

Jonas har malet en sten i børnehaven og den har altid ligget i vindueskarmen i mit køkken. Den er som børn nu en gang maler i børnehaven, aldeles grim og jeg har tidligere tænkt at den skulle videre på sin færd.

Det kommer til at ske snart. Lige nu ligger den og samler inspiration… det vil sige at den ligger fremme og motivet er bestemt – en ræv, men jeg har ikke helt bestemt mig for hvordan den skal være og indtil det er på plads i mit hovedet ligger den pænt og venter på penselstrøgene.

I mellemtiden har jeg været forbi på et par strande ned langs sydøst kysten for at finde små sten at male på. Det var ingen succes. Fandt et par små og et mindre stykke drivtømmer. Gik på rov i haven i stedet for og det er der komme disse malede dyr og andet ud af.   

Grunden til at det er ræve som det primære maleemne, er at for ikke så længe siden hev jeg alle lanternerne hjem i forbindelse med vinteroprydningen på gravstedet, også de hvor Jonas egne ræve var i. Fik derfor den tanke at måske kunne jeg male rævene på sten og sætte dem retur til ham.

En lidt større sten har jeg også i haven og den skal være min gravsten. Så nu maling, pensel og lak er i sving bliver den også malet som jeg vil have den. Tænker også at lave en skabelon med det der mangler at blive påført når jeg er død, så det bliver gjort som jeg ønsker det. Det er altid et hit at sørge for at lave et kit med vejledning til de som ikke er helt så kreative som jeg og kan se det selv. Det kan måske gå hen og blive helt moderne at sælge ’mal din egen gravsten – KIT’.





Yak

Min daglige gang på Vestre Kirkegård gør at jeg ser mange ting og sager der ikke hører hjemme på en kirkegård eller for den sags skyld andre steder. Men de sker!

Den dag min svoger forbarmede sig over mig og transporterede den tunge kugle med husløg til gravstedet, var en kold dag og det havde taget lidt tid og i min alder er kulde ikke altid af det gode og jeg blev nødt til at låne toilettet på kirkegården fordi jeg skulle tisse.

Det er sket før og ikke med glæde men skal man, så skal man!

Det var søndag formiddag og jeg åbner døren til dametoilettet i bygningen lige overfor kirkekontoret og midt på gulvet sidder der en grønlandsk kvinde med en kanyle stikkende ud af armen og blodet løbende i et delta ned af armen og ud omkring hende og alt muligt af små bøtter, papir og nåle der ligger foran hende.

En høj askegrå vimsende mand bliver helt febrilsk ved at jeg åbner døren og fortæller mig at det tager ti minutter så de færdige.

Jeg vurderer situationen og åbner en dør ind til et af toiletterne, der ser helt nyvasket ud. Tager chancen for tisse skal jeg!

Tænker at det med at vaske hænder må bestå af de vådservietter jeg har ude i bilen for narkomanen sidder foran den eneste vask der er.

Ved godt at narkomaner er syge men helt ærligt så er der så vidt jeg ved fixerum på Vesterbro og det siger jeg til dem. Fortæller også at det er absolut ikke i orden at de bruger det eneste toilet der er på kirkegården til det formål da det ligeså godt kunne have været et barn der var trådt ind.

Midt i sit fixe-vælde sidder hende grønlænderen og bliver virkelig giftig i sin mund i stedet for at tage det til sig at valg af lokalitet måske ikke var så heldig.

Jeg kan ikke have det og ringer til politiet. Alle de tryk man skal igennem for at få fat i et menneske er utrolig… men kom endelig igennem til vagten og forklarede situationen og siger også at det måske vil være smart hvis og om de fik fat en i patrulje at den så også kørte op af Alléen til kirkegården.

Kørte tilbage til gravstedet og fik lavet det jeg skulle og efter små femten minutter pakker jeg sammen for at køre hjem. I det jeg kører ringer min mobil, bare rolig alt er håndfrit. Det var en politimand og han spurgte usikkert hvor på kirkegården at toiletbygningen var for de havde aldrig været på Vestre Kirkegård før. Jeg var allerede ved rundkørslen ved bagudgangen og kunne se deres politibil holde. Vinkede til dem og sagde de skulle køre efter mig. Et minut senere var vi ved kirkekontoret og jeg kunne se de to narkomaner gå igennem porten. Stoppede og det gjorde politiet også og jeg pegede og sagde det var de to der netop var gået igennem. Så løb den ene efter og jeg spurgte om de havde brug for mig længere samt om de ville være søde at tjekke at der var ryddet op på toilettet så ingen trådte ind i det kanyle og blodorgie der var på gulvet.

Kørte igennem porten, stoppede og grønlænderen var ikke mere påvirket af sit stof end at hun fortsatte med at være giftig. Men de to politibetjente havde nu overtaget. Så jeg kørte hjem.

Troede ellers i min naive overbevisning at politiet var begyndt at patruljere til  hest efter at have set dem et par gange på kirkegården i efteråret, men det har nok snarere været for at øve sig i at ride på de høje krikker end for at patruljere.

At politipatruljer ikke kender til Vestre Kirkegård er lidt uhørt, den er større end Fælledparken og i øvrigt, Nordens største kirkegård og der foregår alt muligt mærkeligt dagligt. Der er virkelig også mange gemmesteder. Det kunne ellers være betryggende at de ved hvor og hvorhen de skal køre hvis det virkelig brænder på og nogen har brug for akut hjælp.

Men jeg er trods alt glad for at politiet nåede frem denne gang.

Kan ikke have alt det grimme der sker hvor min søn er begravet og det kan godt være politiet en dag siger, åhh nej er det nu hende igen når jeg ringer.

Til det kan jeg sige, at jeg ringer, når det der foregår er for grelt for mig!

,