SHU


Scoville Heat Unit

Scoville Heat Unit ↔ Styrke

Vi klassificerer som regel en chilis styrke ud fra en skala der går fra 0-10. Denne skala er blevet sprængt af de mange nye og endnu stærkere chilier der er kommet til, og er derfor udvidet så den nu går til 14. Har forsøgt at tilpasse Scoville Heat Unit med den styrkeskala vi benytter her i Danmark på min tegning.

Scoville skalaen

Har over hundrede år på bagen og indekseret af en amerikansk farmaceut Wilbur Scoville i 1912 til at kategorisere chiliens skarphed. Skalaen er ikke præcis i sin indeksering af capsaicin indholdet i chili, men for os amatører en god indikator på hvor stærk en chili er, sådan da.

I firserne kom en mere præcis metode til at måle indholdet af capsaicin, HPLC, som er en forkortelse for High Performence Liquid Chromatography, en lækkerbisken for de mere professionelle. Vi andre novicer og amatører benytter bare SHU – styrke skalaen. For hvad betyder det, om en chili ligger på styrke 10 eller SHU 350.000, den vil under alle omstændigheder være ultra stærk, og tårerene kommer utvivlsomt frem i øjenkrogene, for ligger en chili på det trin er den hot hot.

Men mellem os, så kan jeg godt lide at vide hvor den chili jeg har udvalgt til at være i haven sådan cirka ligger på skalaen.

Min tegning skal ses som en guideline for hvor stærk en chili er – jo højere på skalaen, jo stærkere!

Copyright © 2017-2019 CHILiKON