Sundhed


Chili medicinsk

Opdagelsesrejsende fandt at chilien blev benyttet medicinsk af de native indianere hvor de kom frem på det Sydamerikanske kontinent. Så, at de brugte chilien på samme måde som mange munke og kloge koner brugte urter til forebyggelse eller helbredelse mod diverse skavanker eller sygdomme.

Da chilien nåede Europa sammen med Columbus og andre opdagelsesrejsende, tog munkene, datidens læger og andre helbredere den hurtigt til sig. Snart blev chilien brugt mod blandt andet maveonder og infektioner. Siden er der nedfældet flere skrifter og afhandlinger om chiliens evne til at behandle og kurere diverse sygdomme. I de fleste af disse skrifter benyttes ordene spansk peber, cayenne eller capsicum.

Nogle af de sygdomme og skavanker chilien er blevet brugt til igennem de sidste femhundrede år, efter dens rejse rundt i verden er: smerter – tandpine – betændelse – øjensygdomme – gigt – hudlidelser – kræft – urenheder – hævelser – maveonder – hovedpine – migræne – muskelsmerter – krampe

Capsicum recurvis siliquis 704 Dodoens 1583

Capsicum, 1583

From Wikimedia Commons, the free media repository

De gode sager

Frisk chili består hovedsageligt af 88 % vand og 9 % kulhydrater samt rigeligt af de gode vitaminer og mineraler.

100 gram rød mellem stærk chili er rig på og indeholder for eksempel 240 % af kroppens daglige behov for C-vitaminer. Disse vitaminer er særdeles stærke og vigtige antioxidanter for blandt andet immunforsvaret. Herudover indeholder de 100 gram chili også mange A-, og B-vitaminer samt en stribe andre vigtige vitaminer og mineraler.

Kort sagt, så er chilien fuld af de gode sager for både krop og sjæl uden at det behøver at lyde eller opfattes som frelst!

Piment du Chili Vilmorin-Andrieux 1883

Piment du Chili Vilmorin-Andrieux, 1883

From Wikimedia Commons, the free media repository

Effektfuld virkning

Det har vist sig at chili, eller chiliens indhold af capsaicin har en bevislig effektfuld virkning på smerter og muskler. Derfor er der udviklet specielle salver og plastre med det formål at lindre disse.

Protatakræft har i forskning og forsøg vist sig effektivt at få slået kræftceller ned med capsaicin.

Forskning har vist at de mennesker der dagligt spiser chili sjældent bliver ramt af mavesår… skulle man ikke tro hvis der først er taget en bid af en brændende stærk Habanero, og som tydeligt mærkes hele vejen ned i maven. Det er dog ikke noget folk med sarte maver skal eksperimentere med, for har du en sensitiv mave, er det nok ikke chili du glubsk skal kaste dig over som første mirakelmiddel, gå lige til lægen først og få tjekket hvad det er din mave egentlig fejler.

Antiquities of Mexico, 1831; Aztec zodiac man Wellcome L0020862

1831, Aztec zodiac man, antiquities of Mexico

From Wikimedia Commons, the free media repository

Mirakel eller…

På sigt kan det vise sig at chilien er et vidundermiddel til mangt og meget. 

Det er helt sikkert at chili sætter stofskiftet i vejret, og det i sig selv gør det slankende at spise chili – problemet er bare at det er ganske lidt der bliver skruet på ‘slankeknappen’ til at den vil være effektfuld som middel til dette. Men der skal nok være en eller anden som vil slå sig op på, og reklamere for en mirakelpille indeholdende med udelukkende det formål – men mellem os, så vil det være spild af penge at købe disse da deres effekt for nuværende ingen har.

Men du kan jo altid forsøge at booste stofskiftet, ved at spise chili dagligt i den rene form, indtil forskning og medicinalindustrien har fundet præcis de mirakelpiller der skal til.

Langer Indianischer Pfeffer Leonhart Fuchs 1543

1543, Leonhart Fuchs (1501-1566)

From Wikimedia Commons, the free media repository

Krydderurter

Copyright © 2017-2019 CHILiKON