Den rigtige sten

Det er fortvivlende og aldeles rædselsfuldt at skulle finde en sten til min søns grav. Har besøgt de fleste stenhuggerier der er i København, Storkøbenhavn og en radius fra Køge over Roskilde til Helsingør.

Mange der udstiller og sælger gravsten har forbavsende ensartede sten og ganske få eller slet ingen individuelle sten. Enten er de for pyntede eller også er de bare ’forkerte’. Bevares, det går an at få præcis det man ønsker, men det kræver ligesom en større indsats end jeg er i stand til.

Ens for alle er dog at de ikke skilter med hvad priserne er på stenene. Har møjsommeligt skrevet ned et nummer og fotograferet stenene de steder der ikke var åben når jeg var forbi. Har ringet til et par stykker og de få steder hvor det var muligt at spørge til prisen, blev der oftest dvælet lidt og på en krejlerfacon givet en pris, hvortil man i sit stille sind tænker om det nu også er den rigtige pris.

Sorgen gør en ekstra sårbar og man orker bare ikke at gå ind i en dialog omkring prisen – måske det derfor stenhuggerene ikke skilter med dem. Det er jo forretning. Tænk hvis det var sådan med alle varer der er til salg. Ikke sikkert de selv ville synes det er i orden at skulle købe f.eks. et par bukser og sælgeren i forretningen først stod stille tænkende et minuts tid for derefter dvælende at sætte en pris på de bukser stenhuggeren kunne tænke sig at købe. Finder det i hvert fald besynderligt at det ikke er åbenlyst hvad stenene koster! Hvis der kan skiltes med et nummer på stenene, hvorfor så ikke også prisen? Hvorfor skal der spørges ind til hver enkelt sten? Det er trættende og en hel del opgivende konstant at skulle spørge, og følelsen af at skulle træffe en beslutning her og nu. Har opgivet flere stenhuggerier fordi følelsen af at være en irriterende potentiel ubeslutsom kunde har slået igennem. Orkede dem bare ikke. Kørte til den næste på listen… og den næste igen.

At vælge er ikke let. Skal det være en rå natursten, skal det være en enkelt poleret af granit eller skal stenen være helt og aldeles anderledes.

Den der kommer nærmest i at være den ’rigtige sten’ er et miniaturebillede på Google jeg faldt over, for flere måneder siden. En gravsten bestående af fem klodser af forskellige stenarter og som umiddelbart rummede så meget af min søns personlighed. Det matematiske, det legende og det unikke. Men der er langt til Sønderjylland hvor den står, og så er der også et par interessante tættere på som lige skal kigges på én gang mere.

Nu er tiden kommet til hvor beslutningen ikke længere kan udskydes, da der snart kun en måned til gartnerne skal være færdige med deres del af gravstedet. De vil så have sat en granitkant og kommet små granitskærver på stedet. Derfor er det tid til at beslutte sig og få bestilt en sten, der kan være klar til det store rykind og blive sat op som det første.

Alt andet står klart i haven. Pyramidestolperne af eg der skal rumme den timian han var så glad for. Mosaiksten der vil omkranse stolperne, hver og en sin egen. Cirklerne der skal bestå af mark- og pigsten, er alle gravet op og vasket. Trædesten der ligner skåret skiver af træ. To trækrukker plantet med Kløver aka Trifolium Repens både rød og grøn. Alunrod aka Heuchera hybrid ’Caramel’ og Lampepudsergræs aka Pennisetum advena 'Rubrum'. Det hele skal med!

Rødbøg aka Fagus Sylvatica Purpurea, der skal stå rundt granitkanten og som skal klippes til en lav hæk der vil omkranse gravstedet kommer min søster og svoger med.

De over hundrede små og store Husløg aka Sempervivum, Jupiter’s Skæg aka Jovibarba Heuffelii og Stenurter aka Sedum jeg har samlet hen over sommeren. Meningen er at de alle skal danne et smukt tæppe af farver i cirklerne.

Her i Danmark går Sempervivum og Jovibarba under ét navn – Husløg, der er helt enkelt ingen skildring! De ligner også hinanden rigtig meget. Forskellen ligger i rosetstørrelsen og blomsterne.

For en uges tid siden faldt jeg over denne hjemmeside Sempervivumgarten.de. Det er for sent at bestille for i år, men hvis det er muligt til foråret at få et par flotte orange og purpurfarvede skal de også sætte i. Vi får se om jeg når det! De har i hvert fald virkelig mange smukke af slagsen mod de få, meget få forskellige slags der er at få fat i herhjemme.

Min søns to små stammer, hentet fra hans onkels brændestabel for et par år siden da han legede med træ.

Fik tanken at lave hul i dem så de også kunne rumme et par husløg. Det viser sig at være en større opgave end jeg kan klare. De er simpelthen så stenhårde at bore i at jeg har opgivet. Der skal en motorsav eller bare mange flere kræfter end jeg har at gøre godt med. Skal nok finde en løsning til at få hul på de ’forstenede’ stammer.

Midt i sorgen og tragedien ved jeg nu hvordan mit eget gravsted kommer til at se ud da min plads bliver lige ved siden af. Har næsten også en sten parat til mig selv. Det er trygt at vide hvor og hvordan, nu der kun er hvornår tilbage! Det føles rart at vide jeg bliver begravet ved siden af min dybt savnet søn når tid er.

Har fået på plads hvem der begraver mig, hvem der tager sig af det praktiske når det sker, og hvem der fornyer gravstedet om tyve år. Ville have ønsket at det var min søn der skulle have taget sig af dette, men sådan bliver det desværre ikke!

Har forsøgt at samle mange forskellige og smukke elementer han holdt af til gravstedet, og snart vil det vise sig om det holder stik. Et er hvad man kan forestiller sig, noget andet er virkeligheden.

Ønsket er at det bliver en rolig og harmonisk plet at få lov at mindes og sørge for alle os der elsker og savner ham dybt. For alle de han gjorde en forskel for i sit alt for korte liv.