’Tiden læger alle sorger’ siges der.
Her et år efter føles smerten og sorgen dybere og dybere. De skuldre jeg græder ved er formidable i deres forståelse, indsigt og empati.
Er meget taknemmelig for deres rummelighed og dybde.
Malthe og jeg tændte et lys for Jonas på dagen.
Og kom igennem den.
Har haft min daglige gang på kirkegården i et år med få undtagelser.
Har brug for at være ’tæt’ på min søn. Savnet er dybt og jeg har endnu ikke fundet et level af ro og fred indeni – accepten er næsten på plads – savnet er ikke.
Er helt bevidst om min indre splittelse og helt bevidst om at jeg bliver nødt til at lægge forskellige følelser og behov i ’kasser’.
Det er vigtigt for mig at gravstedet er pænt og levende nu han ikke længere er det, og at det rummer blomster og farver han kunne lide.
’Kuglen’ af Sempervivum – husløg har endnu ikke fået kørelejlighed af et par stærke mænd.
Det er gør ikke så meget og er lidt med vilje at jeg strækker det lidt, idet jeg har endnu et espalier liggende fra gemmerne i skuret. En søjle som vil passe og matche fint ind i de andre elementer af matematik på gravstedet. Matematik faldt Jonas helt naturligt og hans talent stort, så derfor.
Tænker at jeg måske kan nå at få lavet ’Søjlen’ så begge kan blive fragtet til kirkegården. Håber at jeg kan nå at få indkøbt de Sempervivum jeg har fået et godt øje til fra Tyskland. Det ville være flot med en af Jonas yndlingsfarver orange i det ’tæppe’ af husløg der er sat.
Et egern har spist af juletulipanernes løg. Måske er det tid til foråret komme for de mange egern der måske ikke har fået lavet stort nok forråd af nødder i efteråret.
Men det gør ikke så meget for selvom tulipanerne er smukke så er de lidt for julede synes jeg. Til gengæld er egerne smukke, levende og sjove. Mine fumlefingre i frostvejret har dog svært ved at nå at få gode billeder af dem – de er dæleme hurtige. Men indimellem når jeg ankommer, sidder der et egern ved siden af gravstenen eller oppe på pyramidestolperne. Har sågar set et egern hoppe fra træ til træ. Ligesom ræven var Jonas glad for egernet. Sikkert fordi de alle tre delte samme smukke røde hårfarve.
Når overskuddet er til stede går jeg en tur med kameraet. Vestre Kirkegård må siges at have alt lige fra små skovområder til åbne grønne parklignende områder. Smukke gravsteder og knap så smukke. Alt er repræsenteret. Stor cadeau til gartnerne. De er flittige med at beskære, fjerne blade og alt andet der gør at stedet er pænt.
