Maule´s Red Stribet Mols


Chili ‘Maule´s Red Stribet Mols’

Købte i 2017 10 chilifrø fra barney.dk som blev sået i midten af januar i år. De 4 planter jeg har valgt at beholde er i fuld vækst og trives glimrende med den lune sommer vi har i øjeblikket. Molshaven har lavet dette kryds og den er en variant af Maule´s Red. Der stod da jeg købte frøene af de er en F4, det vil sige de er en 5. generation af de originale frø fra krydsningen, og de er derfor ikke frøstabile endnu. Men alt det er ligegyldigt for planterne trives og er flotte.  

Capsicum Annuum

er sorten planten tilhører. En sort der har det ganske fint med de temperaturer vi normalt har i Danmark. Sorten er som regel hårdfør og derfor et godt valg for os hobbydyrkere der ikke har drivhuse eller orangerier, hvor næsten hvad som helst kan dyrkes i, men bare en bette lille rækkehushave på 4 x 17 meter hvor planterne skal kunne modstå lidt af hvert.

De fire planter jeg har af Maule´s Red Stribet Mols rundt i haven har alle forskellige højder, men ens for dem alle er, at de er sunde med mange knopper, blomster og frugt på. Det er en absolut produktiv plante og selvom ikke alle chilierne har striber endnu kan de anes på de fleste. Højde/Diameter er pt for den mindste plante 39 cm/Ø26 cm og for den højeste 63 cm/Ø 36cm.

Stilkene er et mix af mørk grønne med purpur striber samt ren mørk purpur. De er flotte, og samme er bladene grønne med purpur ribbe og aftegninger. Planten har pænt store blade på 12-15 cm lange og 5-7,5 cm brede.  

Blomsterne er hvide med blålige støvdragere. Chilifrugterne mørk grønne med begyndende sorte striber. De største chilierne pt er på 12-14 cm og diameter ved stilken på Ø1,5-2,5 cm. Spændende at se hvordan de udvikler sig når de alle modnes fra denne grønne til orange for tilsidst at blive røde.

SHU 100.000 – Styrke 7-9

Læs mere på min 2018 Haveplan om denne chili