Thunder Mountain Longhorn


Spændende chili plante

 som nu bærer mange 25-30 cm lange tynde grønne chilier der både snor sig som slanger eller hænger lige ned. Bladene er smalle og grønne, samme er stilkene. Blomsterne er hvide og planten tilhører sorten Capsicum Annuum. Styrken bliver 6-7 omregnet til SHU 30.000 -> 50.000, så den bliver medium stærk.

Den er også en Heirloom som kort fortalt betyder at det er en gammel stabil chiliplante der spirer med alle de gener den har haft som minimum i over fyrre år, så når du har sået et frø, kan du være ganske sikker på at den kommer igen som året før.

Chiliplanten stammer oprindeligt fra Kina og regionen Guizhou. Den har fået navn efter bjerget Leigonshan som ligger i den sydvestlige del af regionen Guizhou, hvor den voksede op i dalene omkring bjerget.

Hvis vi går ur mange år tilbage, så stammer alle chilier fra Syd- og Mellemamerika, så en eller anden rejsende har medbragt frø til Kina en gang, og dermed har denne specielle chiliplante fået lov at udvikle sig, og kaldes nu for ‘Thunder Mountain Longhorn‘.

Leigonshan skulle betyde Thunder Mountain oversat til engelsk og Longhorn er sikkert tilføjet ekstra idet selve chilifrugten godt kan ligne lange smalle horn.

Chilifrugten er en jeg for første gang har dyrket og jeg har læst mig til at den skulle være fremragende at tørre for derefter at knuse til pulver. Den skulle få en ekstraordinær speciel smag ved tørring, som om den er blevet røget. Det må jeg vente med at smage om de gør.

De planter jeg har, er omkring 60-70 cm høje og de er alle produktive med mange chilifrugter på. Alle der venter på at sol og varme gør at de modner til en knaldrød farve.

Det skulle være muligt at få planten til at overvintre indendørs og dermed slippe for at gentage processen året efter. Tror mest det er de som har plads der vælger denne løsning og os andre der ikke har plads til overvintring af planter, skal så begynde forfra i midt januar for at opnå et fint resultat om sensommeren.

Kina, hvor chiliplanten oprindeligt stammer fra, er siden 1990´erne blevet et af de lande sammen med Indien der står for at producere størstedelen af de chilier der bliver spist rundt i verden. Så når du køber chilier i supermarkedet er de næsten med garanti fra et af disse to lande.

Regionen Guizhou´s hovedstad er også kendt som China´s capital of Chili Pepper, så der er nok noget om det. Det er blevet en milliardforretning at dyrke chilier. Det er kun produktionen af te der lige akkurat sniger sig over produktionen af chili i de lande. Chilifrugter er også spændende og en vigtig ingrediens for alle os der godt kan lide smagen og mad med bid i.

Mine ‘Thunder Mountain Longhorn fra januar til nu…