Pindsvin
Den anden dag da jeg riggede til for at vande tomaterne stod pindsvinet og drak vand af fuglebadene. Har ikke set et pindsvin i årevis i haven så det var da et hyggeligt gensyn og den skal være så hjertelig velkommen igen. Er sikker på at fuglene er helt med på at dele de dyre dråber.
Hækken studset
I søndags klippede min niece og hendes mand min hæk. Mille var også med og synes stadig at fuglene i haven er nogen der burde lege med hende og ikke flyve væk når hun indfinder sig. Selv fandt jeg det at hækken blev mindre mere interessant og takker de unge mennesker mange gange for hjælpen. Set oppefra ser sådan en nyklippet hæk ikke særlig køn ud, men af erfaring ved jeg at der går ganske kort tid så er den igen grøn på toppen!
Haveplan
Har fået opdateret med nyeste tomat collage billeder i 2018 Haveplan og satser på at få gjort sammen med chilierne henover weekenden.
Det varme solrige vejr gør at der dagligt sker en udvikling med både tomaterne og chilierne. Flere af dem vokser betydeligt fra den ene dag til den anden. Vand og varme gør sit for at planterne stortrives.
Chiliplanterne kræver ikke den store vanding, de har det allerbedst med at være i en ‘stresset’ situation, og derfor nærmest skal tigge om at blive vandet.
Tomatplanterne derimod er forslugne og kan absolut ikke tåle at udtørre og derfor er det aldrig en god ide at springe deres vanding over, for så går de simpelthen ud!
Her i denne periode hvor der gives vandingsforbud mange steder, kan jeg godt få lidt dårlig samvittighed når jeg vander tomaterne, og kommer det dertil hvor vi her i København ikke længere må vande, bliver jeg nødt til at overveje hvad der er bedst – tomaterne får vand eller jeg går i bad… glad for jeg ikke skal tage det valg lige pt!
Ugen udenfor haven
I går var endnu en af de hårde mærkedage efter min søns al for tidlige død i januar. Selvom jeg tager på kirkegården de fleste af ugens dage har jeg endnu ikke fundet fodfæste i sorgen.
Satte roser i går.
Det lyder bizart når jeg fortæller de omkring mig at jeg er i gang med at designe og forberede hvordan hans gravsted skal forme sig når det endeligt bliver færdigt til oktober.
Det bliver desværre ikke færdig før da der er visse regler kirkegården har for udførelsen af denne. Det er måske også meget godt for så kan vi overveje en gang mere både sten med mere.
Der er mange ting at tage stilling til. Men en ting er sikkert, det er at alt der kommer til at være på gravstedet skal repræsentere min søn på en eller anden måde. Finder lidt trøst i at sørge for at det sker og er derfor i gang med at forberede sten, mosaik, planter og andet til hans grav.
Det skal jo gøres… er glad for det kompromis jeg indgik med min søns far om et gravsted vi kan besøge for at sørge, mindes og få en stund alene med det der er tilbage af den smukkeste ener vi var så heldige at få lov at opleve i alt, alt for kort tid.
Han vil for altid være et kæmpe savn i alle de hjerter han berørte.
